Vi skal tilbage til marts 2013. Det er en sort tid for Birger Baylund. Banken vil tvinge ham til at sælge den virksomhed, han startede små ti år tidligere til det, Birger kalder en ligrøver — for gælden og en busbillet. Han sover på kontoret, i et lille lokale i den gamle DR-by i Søborg. Han har dækket lysføleren, så det automatiske lys ikke vækker ham, når han vender sig. Konen har smidt ham ud.
Men banken havde givet ham tre måneder til selv at finde en køber.
”Hold kæft, hvor havde jeg det dårligt. Jeg var ved at blive skilt, jeg var ved at gå i hundene. Jeg blev smidt ud hjemmefra, fordi jeg helt ærligt ikke var til at holde ud. Jeg sov i det her rum. Jeg var på røven. Der var en, der ville tage min virksomhed fra mig. Nu var det som et skak-ur, tik, tik, tik. Han var i gang med at lave due dilligence, og han ville snyde alt og alle,” siger Birger Baylund.
Iværksætteri i blodet
Birger Baylund har iværksætteri i blodet. Hans far ejede en engrosvirksomhed, som solgte skruer, bolte og møtrikker til autoværksteder. Som barn fyldte Birger varer på hylderne. Det er den klassiske historie. Du bliver iværksætter, fordi din far var det.
Men ikke Birger. Ikke med det samme i hvert fald.
Han blev lynhurtigt student, cand.merc. og fik job i store virksomheder. Da han var midt i 40’erne, var han direktør for Norden i Dun & Bradstreet – en stor amerikansk virksomhed. Han elskede amerikanernes krav om ”double-digit growth” og ”speed”. Han elskede at rejse rundt i hele Europa og møde andre kulturer.
Og så. Da han var 45 år gammel, kvittede han den internationale karriere og blev selvstændig.
”Min far var entreprenør, så jeg har haft det i blodet. Jeg har bare ikke rigtig vidst det, før jeg blev 45. Ja, og jeg kan få hel koldsved af, at jeg gjorde det. Jeg havde jo fire børn, og to biler, og vovhunde og villa. Men det er først nu, jeg får det sådan. Dengang fik jeg ikke koldsved,” siger Birger Baylund.
Registreret i RKI
Birger Baylunds idé var simpel. Kun omkring halvdelen af alle landets dårlige betalere var registreret i RKI. Derfor mente han, at det måtte være muligt at bryde RKI’s monopol på at levere kreditoplysninger til teleselskaber, banker og andre, der havde private som kunder. Han sprang ud i det og stiftede Debitor Registret i garagen hjemme i Nivå. Ideen var simpel, men udførelsen var det langt fra.
”Det er jo ligesom at starte en ejendomsmæglerforretning uden huse i vinduet. Du skal have de dårlige betalere ind i din database. I 2008 – efter fire år - havde vi 70 % af RKI, og der fik vi vores første kunde. Så i fire år brænder jeg penge af med meget lidt indtægter,” siger Birger Baylund.
Smelter sammen med virksomheden
I de kommende år er Debitor Registret en stor del af Birger Baylunds liv. Flere gange er kassen ved at løbe tør, og Birger må finde penge i banker og hos investorer for at holde firmaet flydende. En fredag i sommeren 2006 er den helt gal. Kassen er tom, kassekreditten i banken overtrukket, og Birger skal betale løn til medarbejderne næste tirsdag.
”Næste skridt er, at min pensionsordning, mit hus og mine børn skulle ind i puljen,” som Birger Baylund udtrykker det.
Heldigvis har han dyrket kontakten til en potentiel investor, EBH Bank. Og derfor sidder han denne fredag i 2006 i et alt for lille, alt for varmt mødelokale og forhandler med banken. Med ryggen mod muren spiller han højt spil og forlanger, at aftalen skal på papir med det samme.
”Jeg er helt rolig i de der situationer. Jeg tror, jeg har fået min fars ro. Men du har ret i, at det er spændende lige der. Det var faktisk så spændende, at jeg har holdt foredrag om de der 5-10 minutter. Om alle de små detaljer i rummet, gardinerne, hvordan det blæste ind, temperaturen ændrede sig. Til at jeg skubbede til min egen advokat, så han blev klar over, at jeg ville noget,” siger Birger Baylund om den dag, han med en feberredning sikrede 20 mio. kroner og løn til de ansatte. Det store engagement gør imidlertid også, at Birger efterhånden nærmest smelter sammen med Debitor Registret. Det tærer, og derfor har Birger i dag et godt råd til alle de mange passionerede iværksættere og karrieremagere. ”Jeg tog alting personligt. Det var som et angreb på min krop på en måde, og jeg havde ikke et forsvarsberedskab på. Sådan tror jeg, at mange iværksættere har det, og det skal de lære at skille ad,” siger Birger Baylund.
Det var en erhvervspsykolog, der lærte ham det, da alt så sortest ud.
”Birger, sagde hun. Det her er dig, og det her er Debitor Registret. Men sådan er det ikke – lige nu er I én. Og det skal du have skilt ad, og det skal jeg hjælpe dig med,” siger han og fortsætter: ”Jeg blev bevidst om, at det jo var rigtigt. Og så arbejdede jeg i flere uger med at få defineret, hvem jeg selv var, og hvem Debitor Registret var – det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv.”
Heldet løber ud
I marts 2013 er heldet imidlertid ved at løbe ud. Debitor Registrets lån er endt i Finansiel Stabilitet, som nu vil have deres penge. De har også fundet en køber, den ligrøver fra starten af historien — ham der vil købe Birgers livsværk.
”Jeg er løbet tør for penge rigtig mange gange, men det er lykkedes at komme videre” siger Birger Baylund.
Banken har dog givet Birger tre måneder til at finde en køber, og det er lykkedes at få et bud fra Bisnode, en svensk virksomhed, som Birger kender fra tidligere. Birger er nu kommet dertil, hvor han har fået skilt sig selv fra Debitor Registret og fået det kølige overblik tilbage.
”Så ringer jeg til Bisnode i Stockholm og siger; bestyrelsen har været de forskellige tilbud igennem, og I er ikke blandt top tre, vi vil gå videre med. Det er jeg ked af. Der spillede jeg virkelig højt spil, jeg havde kun fået tilbud fra dem,” siger Birger Baylund og griner: ”De ringede heldigvis om eftermiddagen og spurgte, hvad der skulle til, for at de kom på listen, og for at det kun var dem, vi talte med.”
Tre måneder senere havde han solgt Debitor Registret og startede i et nyt job, hvor han skulle integrere Debitor Registret i Bisnode. Fire år senere var opgaven udført, og han forlod Bisnode. Birger havde aftalt med konen, som han havde fået klinket skårene med, at de nu skulle til Mallorca, fiske og nyde livet.
Bevægelsen vinder igen
”På vej ned i rejsebureauet og hen til fiskehandleren, ringer min chef. Han siger: Birger. Kunne du ikke tænke dig at blive chef for alle vores europæiske lande? Jeg tror, du kunne være god til det. Der rammer han jo tilbage til den gode tid i Dun & Bradstreet og europa. Så gik jeg hjem til min kone og sagde; skat vi skal snakke om det her, for jeg havde lovet hende, at hvis jeg igen skulle have et job, hvor jeg rejser, skulle vi være enige. Vi blev enige om to ting. Hun siger sit job op, så hun ikke skal arbejde mere. To. At hun kan rejse med mig, når det passer,” siger Birger Baylund
I september 2017 startede han det job, han har i dag, hvor han er direktør for Bisnodes europæiske forretning. Igen har Birger valgt bevægelsen og det nye – ikke stilstanden.
Birger Baylund i The CEO
MAN IN THE SHIRT ”Æren tilkommer manden, som reelt er i arenaen, hvis ansigt skæmmes af støv og sved og blod” - citat Theodore Roosevelt i Paris, 1910. I portrætserien ”Man in the Shirt” møder BARONS erhvervsfolk med det til fælles, at de har sat sig selv i spil og på spil. Hvor finder de mod? Hvad er det vigtigste de har lært på vejen? Og hvad kan vi andre lære af dem?
