Der er ikke ret mange almindelige danskere, der ved, hvem Lars Nielsen er. Omkring Slotsholmen, der hvor ministerierne ligger, og hvor politikere, embedsmænd, fagforeningsbosser og organisationsfolk har deres gang, kender de ham til gengæld alle sammen. Lars Nielsen er nemlig én af Danmarks mest respekterede politiske rådgivere og lobbyister. Han valgte aktiv politik fra og et liv i det politiske maskinrum til.
Skinnerne bliver lagt tidligt i Lars Nielsens liv. Og sporet, det fører direkte mod en karriere som politiker. Der er nemlig masser af muligheder for at diskutere politik og lære at forsvare sine synspunkter, mens han vokser op i Hørning ved Skanderborg. Omkring middagsbordet er det hans mor, som sidder i byrådet for Socialdemokratiet, der taler politik. Hjemme hos morfaren bliver han udfordret med synspunkter fra SF’s partiprogram, og farfaren har været aktiv i trykning af modstandsbevægelsens aviser.
Lars Nielsen elsker det politiske. Han er tidligt god til at tale og tager gerne ordet i skolen og gymnasiet. Her bliver han aktiv i Gymnasieelevernes Landsorganisation, og på et tidspunkt i livet hvor de fleste andre har fokus på festerne, går han til møder med Dansk Arbejdsgiverforening og undervisningsministeren.
Sporskifte: Politisk strateg
Det lyder som starten på en biografi om en kendt politiker. Sådan én, hvor politik er hele livet. Den type politiker, som Facebook-krigerne ville bede om at ”få sig et rigtigt arbejde.” Ham, der med skarp og velpudset retorik, spidder sine politiske modstandere i den bedste sendetid. Karrierepolitikeren.
Som 25-årig deler sporet sig imidlertid i to for Lars Nielsen. Han skal træffe et valg. Vil han være politiker med alt, hvad det indebærer af medieoptræden, hårde debatter og holdninger til alt fra finanspolitik og udlændinge til omskæring og burkaer. Der fører det ene spor nemlig hen.
Det andet fører til en karriere som politisk strateg. En karriere, hvor han kommer til at optræde i TV stående bag politikeren, hvor han støber fundamentet til de kugler, politikerne bruger til angreb. En karriere, hvor han har en holdning til – absolut ingenting.
Succes ved at holde kæft
Lars Nielsen vælger det sidste og starter den karriere som generalsekretær i Europabevægelsen. I den forbindelse husker han et godt råd, som han fik på Storebæltsfærgen af højskoleforstanderen Søren Bald.
”Du er en blændende god taler. Men du får større succes med kvinder, hvis du holder din kæft. Han ramte plet, for jeg var blevet sådan et menneske. Det råd om kvinder kunne bruges til meget andet. Mine personlige holdninger har jeg ikke brug for at fortælle. Jeg skriver ikke på sociale medier om politiske holdninger,” siger Lars Nielsen
Det radikale koryfæ og Lars Nielsens mangeårige samtalepartner, nu afdøde Niels Helveg Petersen, har engang sagt, at der er ingen grænse for, hvor meget indflydelse man kan få, hvis man bare er parat til at lade andre tage æren. Det var det spor, Lars Nielsen nu slog ind på.
Han har i løbet af sin karriere koordineret den brogede koalition på ja-siden af den danske EU-debat, undervist metalarbejdere i EU-politik, rådgivet Marianne Jelved, hjulpet bankerne gennem finanskrisen og i processen sagt nej til at arbejde for den russiske regering. Onde tunger vil også vide, at Lars Nielsen nærmest egenhændigt som PA-direktør i Finansrådet sikrede, at det ikke lykkedes at vedtage en afgift på finansielle transaktioner – den såkaldte tobin-skat i årene efter finanskrisen. Det afviser han dog selv med ordene: ”Min rolle er stærkt overdrevet.”
Tillid er det vigtigste værktøj
I hans arbejde er der én kvalitet, der overskygger alt andet. Tillid. De politikere, han taler med, skal have tillid til ham.
”Jeg opbyggede hurtigt i mine unge år det her tætte netværk af politikere. De har tillid til mig, de kendte mig,” siger han.
Tilliden bliver også opbygget med hjælp fra den vigtigste handelsvare i politik – nemlig engagement, interesse og information.
”Tillid er – i politik – at have interesse og forståelse for spillet. At du på kvalificeret måde kan give dem mod- og medspil. Hvis jeg møder politikere eller organisationsfolk, så er der nogen, der bare siger hej, og der er nogen, der stopper og spørger: ”Hvad mener du om det og det?”. Det sidste er et symbol på tillid,” siger han.
Lars Nielsen har således i hele sit arbejdsliv opbygget en karriere som rådgiver og strateg. En af de helt store opgaver var, da han som PA- og kommunikationsdirektør i Finansrådet deltog i opgaven med at navigere bankerne sikkert gennem finanskrisen. En tid, hvor bankerne og deres omdømme virkelig var i skudlinjen. I dag er han selvstændig med flere store virksomheder og organisationer på kundelisten.
Ville du hellere have været politiker?
”Niels Helveg sagde en gang til mig: ”Dr. Nielsen, som han kaldte mig, du var blevet en elendig politiker, du er en bedre rådgiver.” Det havde han ret i”, griner Lars Nielsen og viser om ikke andet, at han kan det der med politikersvar.
20 % mere substans
Politiske analytikere bliver ofte beskyldt for at fokusere mere på spillet end på substansen. Det handler alt sammen om spin og politisk strategi. Derfor ser man også sjældent Lars Nielsen på TV som kommentator. Med årene er han nemlig begyndt at tro mere på substansen i det politiske arbejde.
”Indtil jeg blev ansat i Finansrådet, ville jeg ikke kunne tale erhvervslivets sprog. Men jeg kom ind i et maskinrum om økonomi i banker, og jeg lærte på den hårde måde, at man skal forstå maskinrummet. I dag holder jeg mig derfor ofte tilbage når jeg bliver bedt om at kommentere politik i medierne. Jeg vil helst kende sagen, fordi jeg ved, at der er mange detaljer, som ikke fremgår af den offentlige debat. Dermed kan jeg ende med at fremstå overfladisk,” siger han.Der er også en anden grund til, at Lars Nielsen generelt har holdt sig fra at være meget på TV. I 10 år sad han i DRs bestyrelse og i syv i bestyrelsen for TV2 Lorry.
”17 år i mediebestyrelser har givet mig et slags indre relæ, så jeg ikke både var en meget anvendt kommentator og medlem af DRs bestyrelse,” siger han.
Hvis han skulle give sit yngre jeg et godt råd, er det faktisk også i substansen, han griber fat.
”I forhold til karrieren. Så er der en ting, jeg skulle have gjort. Jeg skulle have besluttet mig for at tage et job i erhvervslivet før jeg blev ansat som politisk rådgiver. Jeg opdagede jo i Finansrådet, at jeg ville have været en endnu bedre rådgiver for de Radikale, hvis jeg havde gjort det, da jeg på samme tid både fik et tilbud fra Radikale og fra en erhvervsorganisation,” siger Lars Nielsen.
Sådan får du politisk indflydelse – ifølge Lars Nielsen
- Gør dit hjemmearbejde: ”I alle sammenhænge skal man have en afklaringsfase. Jeg afhører mine kunder journalistisk, for så kan jeg høre, hvor det bærende argument, der passer til tiden, er.”
- Gør dit hjemmearbejde endnu grundigere: ”Så går man i gang med at finde ud af, hvad det kræver af økonomiske - og andre notater. Og der har jeg nogle meget klare regler. Alt kildemateriale skal være transparent.”
- Politik er ikke erhvervslivet: ” En politiker er langt mere ømtålelig over for en fejlsætning mediemæssigt. En politiker, der viser at han ikke kan sit stof, får problemer. Så mange politikere vil ikke sige, hvad de mener til møder. Erhvervslederne fatter ikke, at politikerne ikke giver tilsagn i mødet.”
- Forstå kompleksiteten: ” En erhvervsleder har sin egen verden, og den kan være kompliceret, men det er den verden, han eller hun kender. Han ved ikke, at en erhvervsminister har alle sektorer at håndtere. Så en regulering i din sektor, kan godt have betydning for andre sektorer. Det skal man kunne se.”
- Det tager tid: ”Det tager tid at påvirke politikere. Hvis du ikke har den tid, kan du risikere at tabe det på gulvet. Så når kunder kommer til mig, er det fordi de ikke har tiden. Og så skal jeg hjælpe dem til, hvordan de alligevel kan få indflydelse.”
MAN IN THE SHIRT ”Æren tilkommer manden, som reelt er i arenaen, hvis ansigt skæmmes af støv og sved og blod” - citat Theodore Roosevelt i Paris, 1910. I portrætserien ”Man in the Shirt” møder BARONS erhvervsfolk med det til fælles, at de har sat sig selv i spil og på spil. Hvor finder de mod? Hvad er det vigtigste de har lært på vejen? Og hvad kan vi andre lære af dem?
